
OM
Mere kvalitet i livet
Det er fuldt ud muligt at skabe et liv som beriger dig, og opskriften er simpel: tjek din mentale sundhed. Livet skal nemlig ikke være et kompromis, og det behøver det heller ikke at være når du lære at prioritere ud fra dine værdier.

Tilstede i nuet
I vores ideal-kultur er det blevet normen at vores sociale-medie-liv skal glorificeres imens vi føler os privilegeret over at have den nye iPhone og en fuldautomatiseret kaffemaskine (der selvfølgelig er koblet på wi-fi) imens vi skamroser vores evne til en løbetur på trods af den manglende tid.
​
Jeg møder mange der på den måde har alt på tjeklisten, men som dybest set ikke mærker lykken. De er bundet til et job og en hverdag, som suger energien og gejsten fra dem.
"Min vision er at hjælpe folk til at udleve deres fulde potentiale"
​
Personligt har jeg lært, efter et langt sygdomsforløb, at det største privilegie jeg har er at være tilstede i nuet. Jeg har brugt mange år på at frygte at min fremtid ikke ville gå som planlagt, og sandheden blev, at intet gik som ventet. Om det er skæbnen, tankens kræft eller noget 3. må for nu være uvis, men vejen hertil har lært mig at jeg ikke vil gå glip af livets små glæder og hverdagslykken som blomstre i fuld flor, hvis bare vi retter fokus derpå.
​
Det arbejde der ligger i at rykke dig væk fra det ydre forventningspres og i stedet lade dig finde roen i dine indre værdier, så du (igen) lever et liv ud fra dit fulde potentiale og med det indhold der gør dig oprigtig glad. Det er min vision.
Om Louise
På mit CV står blandt andet professionsbachelor i offentlig administration med speciale i uddannelse- og erhvervsvejledning. Ligeledes medstifter af patientforening, frivillig eventkoordinator og selvstædig erhvervsdrivende
​
Det virker måske bredt, men for mig har der altid været en rød tråd. Jeg løfter potentiale. Med min psykologiske forståelse og brændende ønske om at hjælpe mennesker med at opnå et meningsfuldt liv, har jeg trådt en vej de færreste har, men som har givet mig klarhed om at dette er mit kald.
​
Hvad der skaber den store glæde hos os hver i sær er forskelligt, men efter mange års sygdom fik jeg øjnene op for hvilken indvirkning vores mentale tilstand kan have. For mig blev det en opdagelse af, at vores primære værdier er grundstenene til vores livsstil som bestemmer vores livskvalitet. Dermed forstod jeg at det var for spinkelt at betro min livsglæde til tilfældighederne, hvorfor jeg valgte at tage styringen tilbage over mit liv.
Min adfærd er styret af mine tanker, og derfor er jeg omhyggelig med hvad der kommer til at fylde. Jeg er passioneret omkring personlig udvikling, og henter energi i naturen. Jeg tror på at man er bedst til det man finder interessant -hvilket forklare mine manglende evner om alt der har med biler at gøre. Jeg kan være freaky med planlægning, men er gift med en mand uden kalender. og så er jeg engageret bonusmor og mor til tre vidunderlige tøser og tusset med rød skrift.
​
Og så insistere jeg på at nyde livet!
​